lørdag den 19. april 2014

Body-oil

Dette er noget HELT andet end det, jeg normalt blogger om, MEN....
...det er SÅ godt et tip, at jeg er nødt til at dele det med Jer ☺

Mange af Jer kender sikkert allerede tippet, men HVIS der er nogen, som endnu ikke kender tippet, så kommer det her under: 

Jeg har i mange år brugt tippet med at smøre mine ben ind i baby-olie eller en anden olie UDEN parfume. Den på billedet har jeg fundet billigt i Netto...

Jeg står altså under bruseren og hælder en lille smule olie i mine hænder, som jeg gnider mine ben ind i. 
Bagefter tager jeg min skraber (jeg bruger engangs-skrabere) og barberer mine ben.

Jeg hader at barbere ben, men er ligesom langt de fleste kvinder nødt til det, med mindre jeg vil rende rundt med ekstra isolering på stængerne....

Hvad gør olien så godt for?

Jeg synes, at barberingen bliver tættere med olien, og jeg synes heller ikke jeg skærer mig så let... og huden er dejligt blød bagefter ♥

Jeg ville ønske jeg havde en model med smukke brune ben med perfekt hud til at demonstrere forskellen på at barbere ben med og uden olie - men det har jeg ikke....
I må derfor tage til takke med mine blege ben (håber I overlever alligevel) ♥

På det øverste billede ser man mit højre ben, som er barberet MED olie.

På det nederste billede ser i mit stakkels venstre ben (med tør hud), som i dagens anledning er barberet UDEN olie.....

Hvis jeg barberer mine ben uden olie, skal jeg barbere ben minimum hver anden dag - og helst dagligt.
Hvis jeg bruger olie, kan jeg nøjes med at gøre det hver 3.-4. dag.

Jeg snyder faktisk lidt til hverdag, fordi jeg har lange bukser på på arbejdet.
Jeg barberer derfor kun ben mandag morgen og så igen fredag eftermiddag ☺ Jeg slipper altså med kun at barbere mine ben 2 gange om ugen! 

Hvor ofte man skal barbere sine ben afhænger selvfølgelig også af, hvor meget/hurtigt ens hår vokser.

Mine vokser desværre ret hurtigt. Hvis jeg barberer ben (uden olie) om morgenen har jeg normalt små stubbe samme aften... øvøv.

Som det kan ses på det nederste billede, har jeg også problemer med meget tør hud. Dette synes jeg også olien hjælper på.

Jeg er ikke skønheds-ekspert og har ikke en masse kloge begrundelser på, hvorfor det virker, jeg kan bare konkludere, at det virker for mig. Jeg har læst en masse godt om kokos-olie... Om det kan bruges på samme måde ved jeg ikke, men hvis jeg en dag får det testet, skal jeg nok give lyd - indtil da fortsætter jeg med min sædvanlige olie.

Noget andet jeg har prøvet (med indbildsk succes?) er at bruge en bodyscrub på benene FØR barberingen. Måske jeg skulle overveje at teste det i en periode på det ene ben, for at se om der faktisk er noget om det? Det vil jeg lige tænke over...

God Påske - og skal du barbere ben, så god fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar