torsdag den 14. november 2013

Pulverhexen's Café Latte Tiramisu

Har du nogensinde været på Baresso? Det har jeg, og de laver en helt fantastisk Café Latte Tiramisu. Jeg elsker den!

Nu er det længe siden, jeg har været på café, og jeg er begyndt at savne smagen. Jeg har derfor leget lidt med kaffen herhjemme og er kommet frem til denne lille opskrift, som jeg selv synes smager helt fantastisk:



Du skal bruge:
  • 1 tsk karamelsauce
  • ½ glas kakao-flødeskum
  • friskbrygget kaffe
  • teske med lang skaft (eller andet at røre med)
  • sugerør
  • kakaopulver (til pynt)
  • glas til varme drikke
  • sigte
Sådan gør du:

Kom 1 teske karamelsauce i bunden af glasset. Fyld derefter glasset halvt op med kakao-flødeskum.



Når kaffen er klar, hælder du den friskbryggede kaffe (gerne lidt stærk) direkte ned i glasset, indtil glasset er fyldt. Husk at røre rundt, så karamellen smelter og fordeles hurtigt.
Hæld lidt pulverkakao i en sigte, som drysses over skummet. Stik et sugerør i - og klar til servering!

God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar