tirsdag den 12. november 2013

Lille toilet "make over"

I vores lejlighed har vi et lille toilet. Jeg har været træt af dets udseende lige siden vi flyttede ind, men da der er vinyl på væggene (som vi ikke må male), er det ikke så let at ændre udseendet.
Men pludselig fik jeg en god idé!
Her er lidt billeder fra før jeg gik igang:


Og lidt flere billeder:
Vinylen afløses af hvidt tapet
På væggen over wc'et er der en plade monteret.
Gulvet er mørkegrå vinyl og det er faktisk ok pænt.


Først skruede jeg alle hylder, beslag og så videre ned af væggene og bagefter vaskede jeg alt ned med grundrens.


Alle huller som skulle genbruges stak jeg tandstikkere ind i:
Og her er den fantastiske ting som gav mig idéen til det her projekt:
Kan nogen gætte, hvad det er?
Det er hyldepapir! Det er selvklæbende hyldepapir fra den lokale Tiger butik til 20,- kr (tror jeg det var) pr. rulle. Der er 3 meter papir i sådan en rulle. 
Det føles som om det er overfladebehandlet med plastik. I hvert fald kan det tørres af med en fugtig klud - og det er til at pille af væggen igen. Dvs. at jeg ikke kan få en regning fra boligselskabet for at have brugt det på vinylen - JUBII!
Så nu var det bare med at gå i gang! Det passer desværre ikke helt sammen i mønsteret, men da først det hele var kommet op, kunne jeg se, at man faktisk ikke rigtigt lægger mærke til det. Jeg lægger næsten ikke selv mærke til det - og det plejer jeg ellers ALTID!!

Her kan I se, hvordan tandstikkerne "prikker hul" i hyldepapiret når det "rulles" på væggen:
Og her under er lidt billeder fra toilettet efter papiret er kommet på væggene....

Henne ved vasken er rørene skjult bag en plade og en "kasse" som er "bygget uden på væggen". Den synes jeg skulle have lidt farve. På den måde ville der også komme lidt kulør på tilværelsen i det lille rum, så det hele ikke bare var sort/hvidt. Til den del havde jeg udvalgt noget gavepapir, som jeg havde fundet i den lokale føtex. Gavepapiret er grønt med hvide blomster på den ene side og på den anden side er det orange. Farverne er helt fantastisk flotte:
Her er papiret kommet på. Jeg valgte det grønne foroven, fordi jeg synes den er smadderflot op mod fuglene. Den orange giver en rolig, men farverig baggrund under vasken.


For at papiret ikke skal blive ødelagt af vand, har jeg bagefter dækket det med transparent, selvklæbende folie.

Pladen på væggen over toilettet blev dekoreret med en wall sticker jeg fandt i Søstrene Grene:

Og se så nu - vores fine toilet:




Hvad har det kostet?

Håndklæder, 2 stk. grønne: 45,-
Gavepapir, 1 rulle: 25,-
Hvid hest: 40,-
Grønt trådhjerte: 20,-
Orange dækkeservietter i filt, 4 stk (brugt til måtte): 100,-
Grøn dækkeserviet i filt (brugt foran wc): 20,-
Folie, 1 rulle(havde i forvejen, men kan huske prisen): 20,-
Skridunderlag til tæpper, 1 rulle: 20,-
Selvklæbende hyldepapir, 7 ruller: 140,-
Gallerihylde (IKEA): 39,-
Poul Pava billede (havde i forvejen): 169,-
Wall Sticker med ugler: 20,-
Orange toiletbørste: 20,-

Alle øvrige ting er gamle ting, som jeg har haft i flere år. Trådkurven under vasken er meget gammel, men de kan ofte findes på tilbud i supermarkeder.
Den orange måtte på gulvet er lavet af 4 dækkeservietter som er tapet fast på et skrid-underlag.
Spejlet med guldrammen har jeg fået i fødselsdagsgave af min mor for mange år siden, så det kender jeg ikke prisen på.

Samlet pris for "nyt" gæstetoilet: Ca. 680,-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar